Kørestols­egnede ruter

Vil du ud i naturen, kan du begive dig ud på en af Vejle Kommunes kørestolsegnede ruter

Ruterne er testet af et panel af brugere, deriblandt Handicaprådets formand, og kan findes her ved at vælge filteret for kørestolsrute.

Kørestolsegnede ruter

  • Bindeballestien

    Strækningen fra den gamle Ravningbro til Vejle byder på 13,6 km kørestolsegnet sti igennem en smuk del af Vejle Ådal.

    Læs mere om Bindeballestien her

     

  • Jellingmonumenterne

    Jelling-monumenterne har siden 1994 været UNESCO verdensarv. Turen går på fortov, grusvej og et lille stykke brosten rundt om gravhøjene. I det nærliggende oplevelsescenter, Kongernes Jelling, får du spændende historier om vikingerne og monumenterne.

    Læs mere om ruten ved Jellingmonumenterne her

  • Bølgen til Albuen

    Turen går langs fjorden igennem den gamle Skyttehushave og ud til Albuen, der er en handicapvenlig sandstrand. Udover den smukke udsigt kan du i Skyttehushaven nyde en voliere med mange farvestrålende fugle. Ruten går ad asfaltvej og hårdtstampet grussti . Ved Albuen er der handicaptoiletter.

    Læs mere om ruten fra Bøglen til Albuen her

  • Børkop Mølle

    En flot tur der fører dig igennem Peder Breth Parken og videre mod Børkop bibliotek. Herefter ned mod Børkop vandmølle og rundt om møllesøen.

    Læs mere om ruten ved Børkop Mølle her