Vejledning: Sådan holder du en tarteletfest
Først og fremmest: tak!
Tak for at du overvejer at holde en tarteletfest, så nye mennesker kan finde vej ind i jeres forening eller fællesskab.
Nedenfor finder du en række informationer, som I kan tage stilling til før, under og efter jeres tarteletfest.
Overvejelser før, under og efter en tarteletfest
-
Hvad skal I overveje før jeres tarteletfest?
Meld jeres tarteletfest ind til aktivsammen
Overvej om I kan samarbejde med andre om tarteletfesten. Det kan være, at I er flere foreninger eller fællesskaber lokalt, som kan gå sammen.
Tilmeld jeres tarteletfest her
Tag stilling til det gode værtskab
Det kan være, at I står i døren og hilser på, at I sørger for, at deltagerne finder et sted at sidde og nogen at tale med.
Vær opmærksom på, hvordan I modtager nye. I kan for eksempel lave en plan for siddepladser og navneskilte .
Tænk i et tema eller et indslag
-
Inviter en politiker fra jeres lokalområde til at byde velkommen
-
Inviter dem, som lige er blevet pensionister eller enlige i jeres by
-
Start f.eks. med en fællessang
-
Sang/musik-indslag, f.eks. lokale artister
-
Fortæl om jeres fællesskab og giv eventuelt mulighed for, at deltagerne kan prøve en aktivitet
-
Giv gerne en konkret dato for næste arrangement hos jer
-
Generationsmøder
-
Bæredygtighed og undgå madspild
-
Tarteletter på bål
-
Etc.
Søg tilskud til jeres fest
Se Finansiering: Kan I få støtte til en tarteletfest?
Hvad må det koste for deltagerne?
Vi opfordrer til at sætte prisen så lavt som muligt, så alle kan være med. F.eks. 30-40 kr. for 3 tarteletter og vand på bordene.
Andre drikkevarer kan eventuelt købes ved siden af.
Køb ind og lav lækre tarteletter
Hvis I vil inspireres, så har Culinary Institute lavet 3 opskrifter på nytænkte tarteletter.
Synes du, at det er uoverskueligt at lave tarteletfyldet selv, kan du eventuelt bestille ude fra eller lave en aftale med din lokale slagter/supermarked.
Vi samarbejder med lokale aktører om gode tilbud på tarteletfyld i uge 45. De bliver annonceret her på hjemmesiden.
Det kan være en ide at f.eks. servere en salat ved siden af.
Spred ordet
-
Brug jeres netværk og sociale medier til at fortælle om tarteletfesten hos jer, brug gerne den vedhæftede invitation!
-
Hæng invitation op hos f.eks. biblioteket eller købmanden.
-
Inviter personligt – det har stor betydning!
-
-
Hvordan får I en god tarteletfest?
Ha' tydelige rammer - også for nye
-
Lad det være tydeligt, hvor indgangen til festen er. Vi har 8 beach flags, som kan lånes i Sundhedshuset. Kontakt Mette Brunsgaard på mebru@vejle.dk, hvis du vil låne et.
-
Byd velkommen til alle og fortæl, hvad der skal ske og fortæl, hvor længe arrangementet varer.
Fortæl om jeres fællesskab
Hvis I er en forening, så fortæl gerne, hvad der foregår hos jer. Hvad der kendetegner fællesskabet i jeres forening?
Evt. mulighed for at afprøve nogle af jeres aktiviteter.
Del film og fotos fra jeres dag - til inspiration for andre
Vi samler det hele og vil gerne dele gode historier.
Send til Rikke Sølyst Jensen, kommunikationskonsulent, Vejle Kommune, rssen@vejle.dk
Husk at informere om, at der tages billeder, og hvor de sendes hen, og giv deltagere mulighed for at frabede sig at være med på dem.
En god tommelfingerregel er: Tag foto af mængden af mennesker – ikke portrætfotos.
-
-
Hvordan afslutter I og følger op på tarteletfesten?
Sig tak for i dag
Rund samlet af, og fortæl at det var dejligt at have besøg i jeres fællesskab.
Sig farvel i døren til deltagerne.
Følg op med jeres deltagere
Er der nye, som skal inviteres igen til jeres fællesskab? Ring og spørg om deres oplevelse ved at være med og inviter til næste arrangement.
Evaluering - hvad synes I om tarteletfest 2025?
Hvad fungerede, og hvor er der udviklingsmuligheder til næste år? Meld gerne ind til Mette Bruunsgaard, mebru@vejle.dk - så vi kan blive klogere til næste år.
Husk også, at hvis I har fået tilskud, skal der måske sendes en evaluering af jeres arrangement.
-
Skabelon til invitation/plakat
Vi har lavet en skabelon, som I kan bruge til at markedsføre jeres tarteletfest. Den kan f.eks. bruges til at printe til opslagstavler, sende ud på en mail eller til at dele ud til interesserede.
Hent skabelonen Invitation/plakat tarteletfest her (pdf-fil)
Ønsker du en printbar vejledning? Skriv til Mette Brunsgaard på mebru@vejle.dk for at få den på e-mail.